UKRAINE - HVAD BØR DER SKE FRA NU ?
UKRAINE
FREMOVER
Mine
tanker efter Trumps utrolige opførsel i går
Der skal godt nok meget til, før
ørerne falder af – som vi kimbrere siger ! Men præsident Trumps opførsel over
for sin gæst, præsident Zelenski, i går fik godt nok ørerne til i det mindste
at rokke sig en del ☹
For det første starter man ikke et
velment møde med at kritisere sin gæsts påklædning. Det gjorde Trump. Nå, du
er nok klædt om ! , sagde han hånende. Zelenski, der er leder af et land,
der i tre år har været overfaldet af Rusland, har altid dette battle dress
på. Det er vel hans måde at vise
solidaritet med sine kæmpende landsmænd på.
For det andet drejede mødet sig
ikke først og fremmest om, at Zelenski skulle sige stor tak for den
amerikanske indsats. Det var åbenbart det, amerikanerne forventede. Det havde
han i øvrigt gjort ved 33 andre lejligheder.
De er så selvfikserede og så
overlegne, at de ikke bare forventer en underdanig takkestrøm fra lederen af et
land i krig, men også bruger en del af tiden på pressemødet på tydeligt at
bebrejde Zelenski, at han fortæller dem, hvad det hele handler om: Nemlig et forsvar for hele den
vestlige verden og dens demokratiske måde at være på. De viste ingen forståelse for den
holdning, som USA har haft gennem generationer, at dets del af forsvaret af
Europa er en måde også at sikre USA på. De mange tidligere amerikanske ledere
har klart forstået, at USA for sin egen skyld ikke kan tillade sig først
at komme løbende til ”eftermiddags-prædiken” – som de gjorde i 1. verdenskrig,
hvor de først kom med 4 år efter krigen startede – og i 2. verdenskrig, hvor de
først kom med efter 2 år, da de var blevet overfaldet af japanerne.
For det tredje forsøgte Trump
atter en gang at støtte sin argumentation på løgn efter løgn ☹ F.eks. om USA's hidtidige støtte til Ukraine,
som han påstod/påstår har meget meget større end den europæiske. Sandheden er den omvendte. Europa har givet
betydeligt mere til ukrainerne.
Jeg kan personligt ikke komme væk
fra den klare tanke, at Trump er i kløerne på russerne. Ikke bare på grund af
uvidenhed om historie, og hvad der tidligere er hændt. Men fordi han i sin
flittige omgang først med Sovjet i 1980erne og senere med Putin har været et
ideelt bytte for KGB/FSB – og på én eller anden måde nu sidder i
fedtefadet. Hvordan kan man ellers logisk
forklare hans åbenlyse beundring og følgeskab af alt, hvad der kommer fra
Kreml?! Ja, jeg spørger bare !!
Og
hvad bør der så ske nu ?
Det var godt, at hele den vestlige
verden uden for USA straks i går bakkede totalt op om Zelenski. I erklæring efter erklæring gjorde alle det helt
klart, at støtten til Ukraine vil fortsætte og blive styrket.
Det er desværre også rigtigt –
hvad EU's udenrigschef Kaja Kallas sagde i aftes – at den demokratiske verden
nu må finde en ny leder. Vi må stort set
afskrive USA de næste 4 år ( Trumps embedsperiode ).
Samtidig må vi meget hurtigt
arrangere os, så vi selv får et meget stærkt og afskrækkende forsvar mod
russerne. Hverken mere eller mindre.
Hvordan gør vi det?
1.
Vi må i EU omprioritere på
væsentlige områder, så der frigøres penge til en meget kraftig oprustning. En del planlagte initiativer må sættes på
ventelisten
2.
Vi må hurtigt lave en tæt sikkerheds-alliance
med flest mulig andre demokratiske lande i verden – såsom Japan, Sydkorea,
Australien, New Zealand, demokratiske lande i Europa, der endnu ikke er med i
EU. Herunder naturligvis også Ukraine.
3.
Og for hurtigt at komme videre og
ikke lade os forsinke af Putin-venlige EU-lande som Ungarn og Slovakiet lave et
nyt effektivt sammenhold mellem ”the Willing”, dvs. lande, der vil stå
last og brast sammen med os for at forsvare vor demokratiske verden. En sådan sammenslutning af the Willing kan
hurtigt etableres.
4.
Endelig må vi i Kommunikation
hurtigt sætte et effektivt initiativ på benene for løbende og hele tiden at
bekæmpe løgne og usandheder – og gøre det på en sådan måde, at det kommer ud
vidt og bredt i alle vore lande – og i de autoritære også, naturligvis.
Dette er mit bud på, hvordan vi
hurtigt kommer videre herfra – og kommer det på en måde, som er hurtig og
effektiv!
Niels Jørgen Thøgersen
Den 1. marts 2025

Comments
Post a Comment